Oplysninger omkring pant/gæld i køretøjer hentes fra Tinglysningen/bilbogen. De oplysninger der fremgår af bilbogen er efter reglerne i Tinglysningslovens § 50c offentlig tilgængelige oplysninger. De nye regler i Persondataforordningen af 25. maj 2018, ændrer ikke noget i relation til Tinglysningslovens § 50c.
Tinglysning er i Danmark en offentlig sikringsakt, hvor en køber eller bank (rettighedshaveren) kan sikre deres rettigheder (ejendomsret, pant mv.) mod andre rettigheder, der stiftes efterfølgende, og som strider mod ens egen rettighed. Oplysningerne skal derfor ved lov være offentlig tilgængelige for at sikre dem som har pant i f.eks et køretøj eller en ejendom og det skal sikre at man ikke uvidende kan overtage andres pant, f.eks ved bilkøb. Hvis du ønsker yderligere oplysninger.
Se evt. http://www.tinglysningsretten.dk/hvad/om/Pages/default.aspx eller på Datatilsynets hjemmeside hvor følgende fremgår “En privat dataansvarlig kan som udgangspunkt lovligt indsamle, registrere, bearbejde og videregive personoplysninger, der er indhentet fra offentligt tilgængelige registre som eksempelvis Statstidende, CVR, Bilbogen, Motorregistret o. lign.”.
Vi opbevarer IKKE personoplysningerne og ændrer ikke heri, men forespørger - som mange andre - direkte i Tinglysningens database.
Det betyder altså at:
Oplysningerne skal ved lov være offentlig tilgængelige og er ikke omfattet af persondataloven
Vi er hverken dataansvarlige eller databehandler, da vi ikke gemmer/opbevarer personoplysninger
Det kan i øvrigt supplerende oplyses, at oplysninger om gæld, bolig og/eller bil ikke anses for følsomme personoplysninger, men almindelige personoplysninger.
Andre nyttige oplysninger:
Hvis der fremgår forkerte oplysninger, skal du have dem ændret ved kilden, nemlig Tinglysningen
Har du betalt gælden, men den er stadig registreret? Tag kontakt til din bank eller der hvor gælden er stiftet. De har måske glemt at slette registreringen hos Tinglysningen
Du ønsker ikke at dit navn fremgår? I særlige tilfælde kan du ved henvendelse via Borger.dk få navnebeskyttelse og dermed dit navn anonymiseret.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.